fbpx

Ærkeenglen Gabriel

Moni Sattler

Ærkeenglen Gabriel

Hvad Gabriel står for: Forbindelse til universet, healing, ro, alt er godt

Om Gabriel: Ærkeenglen Gabriel er englen af den reneste hvide og lilla stråle af det guddommelige lys. Han/hun bringer klarhed, fred, ro, healing og glæde. Hans/hendes mission er at forbinde dig med universet, så du kan mærke dets støtte og samhørighed. Han/hun fjerner negative energier, der blokerer din sjæl fra at føle kærlighed, visdom og kommunikation fra dit højere selv og universet.

Gabriels besked: ”Jeg forbinder dig med universet, så du lever i fred og ro indeni dig. Du er altid støttet og guidet, alt er godt.”

Chakra: Krone.
Chakra placering: Ovenpå dit hoved.
Grundprincip: Jeg forstår.
Krystaller: Ametyst, Selenit, Celestin, Lepidolit.
Affirmationer: Jeg er lys og kærlighed. Jeg er forbundet med universet. Jeg har ro og fred i mig selv. Alt er godt.

 

Hvordan ved du at du har brug for Gabriels hjælp

Tilkald englen Gabriel, hvis du har brug for:

  • Klarhed.
  • Hjælp.
  • Støtte.
  • Visdom.
  • Høre svar.
  • Vejledning.
  • Rense din energi.
  • Rense krop og sjæl.

Bøn til ærkeengel Gabriel

Kære ærkeengel Gabriel

Aktiver mit Krone chakra og hjælp mig med at styrke min forbindelse til universet.

Hjælp mig med at rense min krop, sind og sjæl af enhver negativ energi.

Giv mig styrken til at stå i mit lys og handle fra hjertet.

Nær og styrk min forbindelse til det guddommelige, så jeg føler mig støttet til enhver tid.

[Tilføj eventuelt dine egne bøn/specifikke spørgsmål]

Tak fordi du altid står ved min side.

Ved at være taknemmelig, så stråler du med energien af at healingen allerede er sket. Dette gør det nemmere for dig at manifestere Gabriels hjælp.

Healing metoder

Chakra – Når du er på farten og har brug for øjeblikkelig hjælp af englen Gabriel

Forestil dig, at dit Krone chakra lyser op med lille eller hvidt lys og englen Gabriel står ved dig og krammer dig med hans/hendes store smukke vinger. Han/hun omringer hele din krop. Hermed healer han/hun dig øjeblikkeligt og du kan mærke hans/hendes energi strømme gennem din krop.

Krystaller

Bær krystaller med dig, der er forbundet med ærkeenglen Gabriel og Krone chakra. Bær dem som lommesten eller i smykker. Krystaller har magisk energi, som du bliver påvirket af, når du har dem tæt på kroppen.

Affirmationer

Affirmationer bruges traditionellt til meditationsformål. Det er positive/opmuntrende sætninger udtalt flere gange for at højne energien i kroppen og vibrere med energien af intentionen i dem. Affirmationer giver dig styrke og selvtillid, de kan bruges til at skifte energien, komme i bedre humør, skifte mindset… Brug af affirmationer er en måde at fokusere dine intentioner på og berolige dit sind. Brug Gabriels affirmationer for at aktivere og heale dit Krone chakra og aktivere Gabriels healing.

Meditation

Find et behageligt sted at være, hvor du ikke bliver forstyrret.

Hvis du har Engle- eller Chakra kortsættet, så hold Gabriel eller Krone chakra kortet i hånden og lad farven påvirke dit sind og krop. Ellers må du tage en lilla eller hvid krystal eller visualisere noget lilla/hvidt i dine hænder.

Luk øjnene og visualiser hvordan lyset spreder sig fra kortet/genstanden hen imod dig.

Dit Krone chakra begynder at lyse op med lilla lys.

Se englen Gabriel stående foran dig, du kan se ham/hende i form af vingerne fra kortet eller lade din fantasi skabe din egen engel Gabriel.

Mærk Gabriels energi strømme gennem din krop, gennem dit Krone chakra.

Nyd dette øjeblik, du kan sige din bøn nu eller sidde stille og lytte til Gabriels visdom.

Mærk og hør enhver vejledning eller svar fra englen Gabriel.

Bliv i øjeblikket og nyd healingen.

Når du er klar, åbn dine øjne og vid at Gabriels hjælp og støtte er på vej til dig.

Find denne meditation som separat lydfil i bonus sektionen.